Klemensker Gruppe

Klemensker Gruppe

Sammen rykker vi verden – med vilje

Forsiden

Klemensker Gruppe holder til på Præstegården i Klemensker, hvor vi har den ene længe, med tilhørende udendørs arealer.
Vi ligger tæt på skov og Præstemosen, hvilket giver mange muligheder for at opleve naturen på nærmeste hold.

Vi har spejderenheder i alle aldre, med mulighed for at starte hos Familiespejderne som 3-årig, hvor spejderen kommer sammen med den ene af sine forældre. Se mere under Familiespejder.

Vores ældre enheder er inddelt efter klassetrin. Se uddybning under Enheder.

Læs gruppens blad Jungleskriget her

Tilmelding til arrangementer og ture kan gøres her

 

Mødetider:

Bæver/Ulve (0.-5. klasse) mødes onsdage klokken 16:30-18:00 på Klemensker Præstegård

Trop/Senior (6. klasse-17 år) møder onsdage kl. 18:15-20:15 Klemensker Præstegård

Som spejder er man “voksen” når man bliver 17 år, og derved overgår spejderen til at være Rover og/eller Leder

Klemensker Præstegård ligger på Bedegadevej 3. 3782 Klemensker

 

I øjeblikket holder familiespejderne pause, da alle de seneste familiespejdere er startet i skole.
Familiespejd starter igen, hvis der er interesserede familier med børn under skolealderen,
som ønsker at opleve spændende og inspirerende møder og være sammen med andre engagerede og sjove børn og voksne.

 

Indmeldelse:
Indmeldelse kan gøres online via dette link: Medlemsservice
Ved indmeldelse får spejderen sit første tørklæde.
Du kan læse mere angående kontingent, og hvad pengene går til lige her

 

Spejderudstyr:

Som nævnt får en ny indmeldt spejder sit første tørklæde af gruppen.
Ting som uniformsskjorte, dolk, blyant/kuglepen og papirblok kan købes hos vores spejderbutik Eventyrsport.
Besøg Eventyrsports hjemmeside her

Du kan læse mere om hvad vi anbefale af udstyr under Praktisk

 

Referat af seneste forældremøde/gruppemøde:
Den 13. marts 2024 havde gruppen forældremøde/gruppemøde hvor gruppeleder Brita og enhedslederne fortæller om hvordan det går i gruppen både i forbindelse med medlemmer og økonomi. Derudover ses frem mod gruppens kommende aktiviteter, fokuspunkter og lejre. Det er forældrenes mulighed for at høre angående hvordan det går, og kunne stille spørgsmål i plenum.

Læs det seneste referat her: Referat fra Generalforsamling 13-03-24